Makroer

	Makroer er forkortelser for konstruktionsskridt. De kan opfattes som sm 
	underprogrammer som kan sttes i gang, nr der er brug for det. Frst laver
	man en konstruktion, og ved en makro lrer programmet konstruktionsskridtene
	og kan bruge dem andre steder. 
	
	Makroer fungerer p den mde at de konstruerer mlobjekter ud fra parametre:
	-	parametre: de objekter der skal vre tilstede for at konstruktionen 
		kan udfres
	-	mlobjekter: de objekter som makroen konstruerer
 
	Makroer kan ogs bruges i beskrivende konstruktioner der er gemt som 
	selvstndige filer. Syntaksen ligner i s fald procedurer i et program-
	meringssprog.

	Makroer har parametre som bestemmer udgangsobjekterne. For eksempel er 
	afhnger midtnormalen mellem to punkter af de to punkter, og har alts dem
	som parametre. Objekter der allerede er tegnet kan fungere som mlobjekter
	for makroen, f.eks. den linje der er midtnormal mellem de to punkter. Nr
	makroen defineres, bliver det undersgt om mlobjekterne kan konstrueres ud
	fra parametrene, og makroen bestr kun af de skridt der er ndvendige for at
	konstruere dem. 
	Man kan skjule mellemtrinnene i konstruktionen s kun mlobjekterne bliver 
	vist. 

Makrodefinitioner

	Frste skridt er at fastlgge parametrene. Det vlger man enten ved 
	menupunktet Funktioner, Angiv makroparametre eller ved at trykke p 
	makrovrktjet. Derefter vlger man parametrene med musen. P vrktjsikonet 
	ser man at punkterne til venstre for pilene er rde; det betyder at 
	parametrene skal fastlgges.
		
	S trykker man igen p vrktjet, og nu bliver punkterne til hjre for 
	pilene rde. Det betyder at der kan vlges mlobjekter. I denne tilstand 
	viser programmet kun de objekter der kan konstrueres ud fra parametrene. 
	Hvis man ikke angiver nogen mlobjekter, bestr makroen af alle de 
	eksisterende objekter der kan konstrueres ud fra parametrene. Ellers bestr 
	den kun af de objekter der er ndvendige for at konstruere mlet ud fra 
	parametrene. 

	Det er ofte en fordel at angive mlobjekter. Hvis der er defineret et 
	mlobjekt, kan alle mellemtrin automatisk blive skjult; ellers er alle 
	objekter synlige som ogs var synlige i den oprindelige konstruktion.
	Det er ogs en fordel at angive mlobjekter hvis makroen skal bruges i 
	kommandotilstand. Der kan brugeren nemlig give mlobjekterne navne nr 
	makroen kaldes. 
		
	Ved tredje tryk p vrktjet (eller valget Funktioner, Definer makro) 
	defineres makroen. Den skal altid have et navn, og det lgges fast i 
	dialogboksen. Her kan der ogs indsttes en kommentar som brugeren kan se 
	nr han vlger hvilken makro der skal kres. Kommentaren br henvise til 
	de betegnelser der er valgt i "Sprg efter parametre". 

	I de flgende felter, en for hver parameter, er der tekster som brugeren fr
	at se, nr der skal indtastes en parameter.

	Man kan ogs definere en makro der konstruerer en cirkel med fast radius 
	eller en vinkel med fast strrelse og give brugeren mulighed for at indtaste 
	strrelsen. Vinkel eller cirklen skal vre blandt makroens mlobjekter, og
	man angiver navnet p dette objekt i linjen "Sprg efter:". 
	Nr makroen kres, bner en dialogboks hvor brugeren kan indtaste 
	strrelsen, og cirklen eller vinklen konstrueres med dette ml. Den 
	indtastede vrdi kan vre et hvilket som helst beregningsudtryk (nrmere
	beskrevet under Hjlp til kommandotilstand). I dialogboksen str navnet p 
	cirklen eller vinklen som opfordring til indtastning.

bne og gemme makroer

	Makroer kan bnes og gemmes sammen med konstruktionen eller for sig selv.

	Nr valgmuligheden Gem med makroer er aktiveret i menuen Filer, bliver alle
	makroer gemt sammen med konstruktionen. Nr en konstruktion bnes, bliver
	alle dens makroer bnet samtidig. Hvis der allerede findes makroer med samme
	navn, bliver der spurgt om de skal overskrives.

	Makroer kan ogs bnes og gemmes som separate filer. Det sker gennem menuen
	Funktioner. Makroer har filtypen *.mcr. Filformaterne er identiske, men
	rene makrofiler indeholder ingen konstruktioner.

	Nr man gemmer som HTML, skal man vre opmrksom p at brugeren kun kan 
	benyttede makroerne, hvis Kr makro-vrktjet str til rdighed. Hvis han 
	har vrktjet "Makro parametre/ml/definer", kan han ogs selv definere 
	makroer.

Kr makroer

	Makroer startes med vrktjet Kr makro. Den nskede makro vlges p listen
	over eksisterende makroer. Hvis man trykker skift, nr man vlger vrktjet,
	bnes den sidst valgte makro en gang til. 

	Nr makroen er startet, viser statuslinjen den tekst der er skrevet under 
	Sprg efter parametre, hvilken type objekt der skal vlges og dets nummer.
	Brugeren er ndt til f.eks. at vlge et punkt, hvis et punkt er angivet som 
	parametertype.

	Hvis der str "Mellemrumstanget vlger..." i parentes, s kan man bruge
	mellemrumstangenten til at vlge det samme punkt som ved sidste makrokald,
	eller frste gang makroen kaldes det samme punkt som blev brugt ved makro-
	definitionen. Det gr det betydelig lettere at kre makroer med mange
	parametre. 

	Nr alle parametre er valgt, bliver makroen udfrt. Hvis makroen har en 
	vrdiparameter, kommer en dialogboks frem hvor der bliver spurgt efter denne
	vrdi. S kan ethvert gyldigt beregningsudtryk bruges, specielt ogs vrdien 
	af objekter der allerede er konstrueret. 

Sekundre parametre

	Normalt er det bedst at vlge punkter som parametre. Man kan imidlertid
	ogs vlge cirkler og linjer. Ved linjestykker og linjer tegnet ud fra to
	punkter (alts ikke parallelle, normaler og faste vinkler), bliver ende-
	punkterne sekundre parametre, hvis de er ndvendige ved konstruktionen af
	mlobjekterne.
	Hvis det er tilfldet, m brugeren ogs vlge et objekt af samme type ved
	makrokaldet. Hvis makroen bruger linjerne uden deres definitionspunkter,
	kan en hvilken som helst linje bruges. Ved cirkler er centrum altid en
	sekundr parameter. 

	Sekundre parametre bliver tilfjet mens makroen krer. Det er vigtigt at
	vre opmrksom p at de skal have samme konfiguration som da makroen blev
	defineret. Hvis den er defineret ud fra koncentriske cirkler, skal de 
	cirkler brugeren vlger, ogs vre koncentriske. Hvis linjestykkerne 
	AB og BC bliver brugt som parametre, skal makroen kaldes med linjestykker
	f.eks. EF og FG. 

	Som eksempel kan en makro konstruere en midtnormal ud fra en linjestykke. 
	Endepunkterne bliver da sekundre parametre. 

Beregningsudtryk i makroer

	Beregningsudtryk bliver korrekt oversat i makroer. Hvis et udtryk f.eks. 
	er defineret ved hjlp af vrdien af en makroparameter, bliver det ved
	krslet erstattet af vrdien af det objekt, brugeren har valgt for para-
	meteren. Der giver mulighed for meget snedige konstruktioner, som imidlertid
	ogs kan vre meget uoverskuelige.
